Velkommen
Den nye storkommune
Erhverv & Industri
Skanderborg Industriforening
Skanderborg Erhvervsudvikling
Unikt erhvervsområde med golfbane i baghaven
Virksomhedsprofiler
Kultur & Turisme
Den smukke natur
Museer
Bogen

Skanderborg Industriforening

Samarbejde til gavn for alle
Med flere end 250 industrivirksomheder i Skanderborg Kommune er der et solidt grundlag for Skanderborg Industriforening, som blev dannet umiddelbart efter kommunesammenlægningen. Målet for foreningen er en konstant erhvervsudvikling i Skanderborg Kommune, og midlet er et bredt samarbejde mellem industrivirksomhederne i hele kommunen.

– Hvad enten det er små, mellemstore eller store industrivirksomheder, så har vi samlet set en enorm viden, og den skal vi dele med hinanden. Vi skal bygge et netværk op,

Søren Nebbegaard - Adm. Direktør og formand for Skanderborg Industriforening

Direktør Torben Hein

og udviklingskonsulent Marianne Kristensen.

hjælpe hinanden og trække på de mange kompetencer, som hver enkelt virksomhed repræsenterer. Industriforeningen skal samtidig være sparringspartner med politikerne i den fælles opgave at gøre Skanderborg til den mest attraktive kommune i Danmark, siger Søren Nebbegaard.

Søren Nebbegaard er formand for Skanderborg Industriforening og adm. direktør for Schultz Seating System i Galten. Den øvrige bestyrelse er: Per Rasmussen (næstformand), Steel Coating A/S, Skanderborg, Marianne Kristensen, Pressalit A/S, Ry, Morten Kohsel, Kohsel Elektronik A/S, Hørning, Bjarne Juhl Møller, Jubo A/S, Stilling, Claus Mangel-Niemann, ALU-Rehab Aps, Ry, og Kaare Egelund Schmidt, Scanex A/S, Skovby.

Bestyrelsen for Skanderborg Industriforening ansatte i begyndelsen af 2007 udviklingskonsulent Marianne Kristensen. Hendes opgaver er dels at være bindeled til industrivirksomhederne og dels at føre foreningens idéer og aktiviteter ud i livet. I første omgang sættes der fokus på følgende opgaver:

  • Etablere Erfa-grupper på alle niveauer fra direktører til assistenter.
  • Etablere forskellige uddannelsestilbud og specifikke kurser, som kan samle    deltagere fra medlemsvirksomhederne og dermed reducere omkostningerne for
    den enkelte virksomhed.
  • Arrangere fyraftensmøder med aktuelle emner.
  • Varetage industriens interesse over for Skanderborg Kommune samt gøre industrivirksomhederne synlige i området.

Skanderborg Industriforening er den ene af de i alt fire erhvervs- og turistforeninger, der er en del af paraplyorganisationen Skanderborg ErhvervsUdvikling. Se Organisationsdiagram her (PDF)