 |
 |
Landsbyen Sølund
Omvendt integration. Sådan vil vi gerne præsenteres. En Landsby, hvor livet leves på beboernes præmisser, og hvor Skanderborgs borgere færdes hjemmevant og altid er velkomne.
En boform for mennesker med væsentlig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Det er sådan lovgivningen betegner vore beboere. |
 | |
|
 | |  |
Vi er også et hjem for 230 mennesker med udviklingshæmning. Vi arbejder på, at vore beboere kan leve et optimalt liv på egne præmisser. Et normalt liv er ikke et mål for os. Et liv fyldt med glæde og gode oplevelser. En Landsby med særlige mennesker, som har helt normale behov: at være elsket, at blive værdsat, at blive holdt af som man er. Det er alle menneskers behov. At være en del af fællesskabet er også et fælles behov, vi har.
|
|
 |
Landsbyen består af selvstændige boenheder, hvor beboerne har egne lejligheder og deler fælles faciliteter med en mindre gruppe på 3-4 andre. En storstilet renoveringsplan er godt i gang, og vi forventer, at den gennemføres for alle boliger inden for de nærmeste år.
Husene på Sortesøvej blev bygget i begyndelsen af 70’erne. Det var en stor forbedring fra sovesale i de gamle pavilloner. Nu blev beboerne tilbudt eget værelse med fælles bad og toilet. De blev knyttet til en familiegruppe af mere overskuelig størrelse, og kunne på den måde leve et mere normalt liv. |
 | |
|
 | |  |
Nu er tiden løbet fra værelser til et ønske om egen lejlighed, og det efterkommes i denne ombygning. Vore beboere har helt særlige måder at udtrykke sig på. Det sprog skal vi lære for at forstå og støtte på den rigtige måde.
Mange af Skanderborgs borgere kender vore beboere. Som medborgere, der med værdighed og respekt har behov for at deltage i fællesskaber. Som færdes hjemmevant i byen og bliver forsigtigt og nænsomt hjulpet på vej af Skanderborgs indbyggere.
Festivalerne er jo årets store begivenheder, som også fungerer som et element af omvendt integration.
Desuden har vi gode rammer til at holde fester; først og fremmest beboernes fester: fødselsdage, fastelavnsfest, løvfaldsfest, julefest og Skt Hans fest, hvor byens borgere inviteres med til at fejre lysets fest. Festlokalerne udlejes i øvrigt til byens borgere. Svømmesal med spa-bad og 33 grader varmt vand i bassinet, hvor mange |
|
 |
beboere nyder vandleg og det fysiske velvære, som en svømmetur giver. Når svømmesalen er ledig, benyttes den til spædbørnssvømning, familiesvømning, gigtpatienter og af alle de, der kan have glæde af vandets forløsende virkninger.
Sølunds placering i smukke naturomgivelser giver plads til mange oplevelser og ikke mindst frihedsgrader for beboerne. De kan færdes sikkert og trygt på et stort udeareal, selv gå til tandlæge, læge, fodplejer, frisør og på cafe. |
 | |
|
 | |  |
Her er hjortepark, bjerggeder, sumpsti som alle borgere kan opleve. De store udendørsarealer bliver flittigt brugt som midler til at imødekomme beboernes særlige behov for højt til loftet for at blive på jorden.
Vi er nu via kommunalreformen knyttet endnu tættere på Skanderborg. Som kommunens største arbejdsplads har vi naturligt nok bevågenhed. Også i forbindelse med en ansættelse af en særpræst her i Landsbyen har vi haft et frugtbart samarbejde med Skanderborg. |
|
 |
Vi har mange visioner og ideer til, hvordan den omvendte integration kan udbygges til glæde og gavn for såvel Landsbyen som for Skanderborg. Så fremtiden tegner lys og ligger som en nystrøget dug og venter på at blive foldet ud.
Hermed følger en tekst som står på nogle tavler ude omkring i vores skønne område:
Vi er et hjem for 230 beboere. Vi bor her i et åbent område, og vi er glade for besøg udefra. Især fordi mange af vores beboere ikke kan besøge andre på egen hånd.
Derfor oplever vi jeres besøg som det vi kalder omvendt integration. Langt de fleste beboere glæder sig over de mange gæster, der går tur her på området. Nogle af beboerne vil sikkert kontakte jer og spørge, hvad I laver. De vil være glade for at tale med jer, og hvis I viser dem venlighed, kan det give både jer og dem gode oplevelser.
Der bor også nogle mere sarte mennesker i landsbyen. Nogle har brug for ikke at blive forstyrret i deres daglige rutiner. Dem kan I tage hensyn til ved at give dem fred og ro og plads omkring sig, når de færdes i terrænet. |
|
 | |
|
| | |