Skovene i Skanderborg Kommune

Skovene nu
Skovene som vi ser dem i dag er kulturbetinget og et produkt af menneskets virke igennem mere end 6.000 år. Dog kan man mange steder se en stor oprindelighed i både flora og fauna. Gennem de sidste 20 år er der i stadig højere grad lagt vægt på at sikre naturværdierne i skovene.

I kommunens nordøstlige del findes skoven mest på stiv og stenet jord med underliggende lag af plastisk blåler. De fleste af skovene er forholdsvis små, og der er ofte en brat overgang mellem skoven og den dyrkede mark. Her trives kun eg, rødel, elm, ask og avnbøg. Hvor jorden er mere dybgrundet vokser også bøg, ær og nåletræ.

Mange steder har jorden aldrig været under plov. Hist og her står store gamle ege, som bærer præg af at have stået i en lysåben græsningsskov. Skovene er de fleste steder naturforynget og kommer meget tæt på at være urskov. Der mangler blot lidt flere helt gamle træer, som får lov til at stå til naturligt henfald og formuldning i skovbunden. Jorden er meget kalkholdig, og omsætningen af nedfaldende blade er meget hurtig og sker fra år til år. Her vokser blå anemone, druemunke og orkideer som tyndakset gøgeurt, ægbladet fliglæbe og skovhullæbe samt engblomme, majgøgeurt, firblad, krybende læbeløs, milturt, lungeurt, bingelurt og nælder.

Af insekter er det mest bøgehjort, træbukke, læderløber, skarnbasse, stor gedehams og sommerfugle som sørgekåbe, det hvide C, nældesommerfugl, iris og svalehale, som gør sig bemærket. Af myrer findes især orange myre, stikmyre, sort havemyre og gul engmyre. Her findes ingen store myretuer af rød skovmyre og derfor heller ikke sortspætte og grønspætte. Andre nåleskovsfugle som f.eks. sortmejse, topmejse, korsnæb og grønsisken ses sjældent.

I skovenes vandhuller yngler but- og spidssnudet frø, skrubtudse, stor og lille

vandsalamander samt i den sydøstlige del den sjældne løvfrø. Snog, skovfirben og stålorm findes. Der findes mange forskellige arter af flagermus i de gamle hule træer. Halsbåndmus, rødmus, dværgmus og mosegris samt spidsmus, muldvarp og pindsvin er almindelige. Alle de små mårdyr er almindelige. Jorden er ikke velegnet til at grave i, men hvor forholdene tillader det, kan man være sikker på at finde grav af ræv og grævling. Der er mange rådyr, enkelte harer, og i løbet af de sidste år har også kronvildtet bredt sig og ses af og til i skovene.

Skove på stærkt kuperet terræn findes spredt over det meste af kommunen. Jordbunden er meget afvekslende, og skovene derfor meget varierede. I øst på den mest kalkholdige jordbund udviser bøgen sin bedste vækst, og mod vest i Ry Nørreskov på den lidt mindre kalkholdige jord findes nogle af landets højeste graner på omkring 50 meter. Området ligger lige på skellet mellem Øst- og Vestdanmark, og der er en utrolig rig variation i plante- og dyrelivet. Skovene er så store og sammenhængende, at der er mulighed for en egentlig skovflora og -fauna, og i skovbrynene ud til det dyrkede land yngler fugle som rød glente og ravn.

På den lette, sandede jord på flodterrasserne og hedesletterne finder vi mest plantager af nåletræ, men mange steder ses også tydelige spor af afgræssede hedearealer, som er sprunget i skov. Her er træarterne mest eg, birk, asp, tørst, fyr, gran og enkelte ofte flerstammede bøge. I skovbunden findes en rig dværgbuskeflora med lyng, revling, tyttebær og blåbær m.m. På de lysåbne syd- og sydvestvendte skråninger finder vi nogle af de mere varmekrævende dyr som f.eks. hugorm og fugleedderkoppen Atypus affinis. I vandhullerne findes grønfrø, hvis kvækken kan høres vidt omkring, og området omkring Gl. Rye er et af de steder i landet, hvor der findes flest forskellige sommerfuglearter.

Bevoksningen på det sumpede terræn omkring søer, moser og vandløb består mest af rødel og pil. På den mere sure bund finder vi mosebølle og pors. Her er mange bregner og forskellige mosarter. Er der meget tørvemos og tilstrækkeligt med lys kan man være heldig at finde den kødædende plante soldug sammen med tranebær, kæruld, klokkelyng og kærmysse. Ved åløb ses vandstær, bjergvipstjert, isfuglen og måske spor efter odder.

Skovens produkter er i dag de samme, som de altid har været, og vedet bliver udnyttet

til brænde, flis til kraftvarmeværkerne, cellulose til papirfremstilling og gavntræ til byggeri og møbelindustri.

Gennem de sidste 50 år er produktion af juletræer og pyntegrønt blevet af stadig større betydning, og Danmark er Europas største eksportør af disse produkter. Den største aftager er Tyskland, og gennem flere år er det f.eks. et træ fra en dansk producent, der har vundet konkurrencen som Englands smukkeste juletræ og har fået æren at tilbringe julen i Downing Street 10.

Derudover er der et meget stort naturindhold i skovene, og de giver befolkningen mulighed for rekreative udfoldelser.

I dag bestemmer vi selv, hvor der skal være skov, og folketinget har bestemt, at det danske skovareal skal fordobles over en trægeneration. De nye skove består overvejende af en blanding af forskellige løvtræer og buske samt en mindre andel af nåletræ. Der er et stort potentiale i disse plantninger, og de vil kunne formes i mange retninger og inden for en overskuelig årrække få et stort naturindhold.

Efter den nye skovlov skal de eksisterende skove i højere grad dyrkes på naturens egne præmisser, gamle driftsformer ønskes genoptaget og både naturen, landskabet og befolkningen skal tilgodeses. Der vil flere steder være plads til at genindføre nogle af de store planteædere i skovene som f.eks. kvæg, heste, elg, bison og vildsvin. De vil være med til at holde skoven åben f.eks. i forbindelse med vådområder i ådale og i kuperet terræn, så landskabet træder tydeligere frem, og det vil være med til at skabe yderligere variation i landskabet til gavn for både planter, dyr og mennesker.